Tilsynsførende til asfalt og gravetilladelser

Om jobbet

Har du overblikket og kan arbejde selvstændigt, så er du måske den kollega, vi søger. Du kan blive en del af vores Vej Team på Hedensted kommunes 3 materielgårde. Her vil du komme til at arbejde med tilsyn ved gravetilladelser (opstartsmøde, tilsyn under udførelse samt kontrol af det afsluttede arbejde), skadesregistrering af belægninger på kommunen veje samt være i tæt dialog med Vej Teamet i Natur, Vand og Vej omkring opgaver.

Din profil

Vi forventer at du:

  • Har viden om vej- og fortovsopbygning samt belægninger
  • Trives med ad hoc-opgaver
  • Går til arbejdet med engagement, initiativlyst og god humor
  • Er udadvendt, serviceminded og god til at kommunikere med kolleger, borgere og entreprenører i en åben og ligeværdig dialog
  • Er en robust person, der kan stå fast, også når man bliver udfordret, men også kan give plads til den gode aftale
  • Indstillet på at der kan forekomme weekendvagter/vintervagt
  • Har kørekort kategori B
  • Har fornuftige IT-kundskaber

Derfor skal du vælge os

I Hedensted Kommune er alle afstande korte: Mellem borgere og politikere og mellem arbejde, ledere og politikere. Kulturen er præget af lyst og mod til i fællesskab at søge og afprøve nye veje og måder at løse vores opgaver på. Der er meget få regler og retningslinjer, og ikke alt er defineret og fastlagt på forhånd i Hedensted Kommune.

Vi tilbyder dig:

  • En hverdag hvor ikke to dage er ens og hvor der er stor frihed til planlægning af dagens opgaver.
  • Opgaver i takt med årstiderne
  • Teamorganisering, hvor du har mulighed for at sætte dit præg og være i tæt samarbejde med dine kolleger
  • En arbejdsplads, hvor humor og energi er vigtig og hvor den værdsættes

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftschef Ole K. Madsen 79 75 56 08 eller projektleder Mads Karason 79 75 56 18.

Ansøgning

Skriv en ansøgning med relevante bilag, og hvorfor du præcist søger jobbet.

Ansøgningsfrist er den 3. februar 2022 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. februar 2022

Ansættelsesstart 1. april 2022 eller før.

Mangler du informationer omkring jobbet? 
Så fortæl os det ved at klikke her

Kontakt

HR & Løn

Tlf.: 79755000

Send e-mail til HR & Løn