Vi søger 1 nattevagt til Kildebjerget i Stouby, til det midlertidige botilbud (SEL §107).

Om jobbet

Vi søger 1 nattevagt til Kildebjerget i Stouby, til det midlertidige botilbud (SEL §107).

Den ledige stilling er på 34 timer.

Målgruppen er borgere fra 18 – 55 år, som tilbydes afklarende forløb med henblik på videre bo og beskæftigelse. Borgernes problemstillinger vil ligge indenfor: Udviklingshæmning, Downs syndrom, sent udviklede, lav IQ, ADHD, autisme, lettere psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser.

Kildebjerget ligger naturskønt på Sanatorievej i Stouby tæt ved Vejle Fjord.

Foruden midlertidige botilbud er der 6 aflastningspladser, 2 skærmede enheder, beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Din profil

  • Er uddannet SSH, el lign og har lyst til at arbejde med borgere med funktionsnedsættelser, og som har helt særlige behov. Har du tidligere arbejdet med denne målgruppe, er det en fordel.
  • Brænder for den særlige mulighed det er at blive en del af en helt ny personalegruppe, hvor vi sammen skal skabe en kultur for det faglige fundament, udvikling og afdækning af borgernes ressourcer og skabe base for det gode psykiske arbejdsmiljø for dig og dine kollegaer.
  • Synes det lyder spændende, at arbejde på en ny institution hvor opgaver og kultur udvikler sig undervejs og hvor vi endnu ikke kender den præcise målgruppe i detaljen.
  • Både har teoretisk og praktisk erfaring med special- og socialpædagogik.
  • Har en anerkendende tilgang til borgerne, pårørende samt evnen til etisk og faglig refleksion.
  • Forstår forskellen på varigt botilbud (SEL §108) og midlertidigt botilbud.
  • Kan bevare roen i en konfliktsituation, ved udadreagernede adfærd eller andre tilspidsede situationer.
  • Kommunikerer tydeligt, og kan give og tage imod feedback fra kollegaer, ledelse, borgere og andre, herunder også, at du er åben overfor at modtage supervision.
  • Er engageret, lægger vægt på samarbejde, er loyal overfor fælles beslutninger, og har en professionel indstilling til arbejdet.
  • Er begejstret og dynamisk, og formår at motivere og samtidig respektere borgernes ret til at træffe valg på egne vegne.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • Muligheden for at være med til at forme Hedensted Kommunes nye institution med mangeartede tilbud inden for Voksenhandicapområdet.
  • Fantastiske fysiske rammer, der lægger op til gode oplevelser med borgergruppen både inde og ude.
  • Stor indflydelse i jobbet med hensyn til den pædagogiske tilrettelæggelse og planlægning af aktiviteter.
  • Høj faglighed og seriøs interesse for dit psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder gratis tilbud om coaching, fysioterapi, kiropraktik mv. via Hedensted Kommunes sundhedsordning.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse iht. gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations-og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

Ønsker du at vide mere, så kan leder af Kildebjerget Klavs Thomsen Hansen kontaktes på telefon nummer: 2916 2547  eller e-mail klavs.t.hansen@hedensted.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist er tirsdag den 25. januar 2022.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler, torsdag den 27. januar 2022

Forventet tiltrædelse snarest muligt og senest 1. marts 2022

Vi indhenter straffeattest.

Mangler du informationer omkring jobbet? 
Så fortæl os det ved at klikke her

Om os

I Voksenhandicap er vi ambitiøse på borgernes vegne og arbejder ud fra tanken om, at alle borgere kan udvikle sig. Det enkelte menneske skal have rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.

Voksenhandicap er en del af Social Omsorg. Her arbejder vi med 5 sigtepunkter for kulturudvikling.

  1. Borgernes funktionsniveau gør, at de har brug for os. Vi er der altid med fuld respekt for borgeren.
  2. Alle mennesker har ønske om at klare sig selv mest muligt. Vi arbejder derfor på brug og udvikling af borgernes potentiale.
  3. Alle mennesker vil opleve sig set, hørt og forstået. Vi ved, at et godt møde med borgeren indeholder meget mere end levering af en ydelse.
  4. Alle medarbejdere og ledere vil den bedste udvikling. Vi ved, at nærværende og faglig ledelse tæt på praksis er udviklende.
  5. Vores organisering og samarbejde er ikke borgernes udfordring. Vi skal give borgeren koordinerede og sammenhængende forløb.

Sammen bevæger vi mennesker.

Kontakt

HR & Løn

Tlf.: 79755000

Send e-mail til HR & Løn