Ernæringsassistent til Nederbylund Plejehjem

Om jobbet

Vi søger en ny kollega, der ligesom os selv – kan li' at arbejde med mad og mennesker. Du skal kunne prale af en kostfaglig uddannelse og desuden være serviceminded.

Du skal kunne arbejde selvstændig men også i tæt samarbejde med køkkenets øvrige kollegaer.

Du skal have sans for det gode håndværk, da vi helst laver maden fra bunden.

Vi er et lille hyggeligt køkken med et lille personaleteam, og hvor afstanden til vores gæster i cafeen samt vores beboere er kort. Dette gør det derfor muligt at tilpasse maden, så den tilgodeser beboernes ønsker og behov. Du vil i høj grad have mulighed at sætte dit præg i køkkenet med dine erfaringer og interesser.

Stillingen er på 27,5 timer gennemsnitligt pr. uge, og den er ledig pr. 1. marts 2022 eller efter nærmere aftale. Der er vagt hver 4. weekend.

Du vil blive en del at et team på 3 ernæringsassistenter, 1 husassistent og 1 kostfaglig koordinator.

Jobbet indeholder:

  • Tilberedning og anretning af døgnets måltider
  • Tilberedning og anretning af mad og ekspeditioner i cafeen
  • Forplejning til møder og gæstearrangementer
  • Opvask og rengøring
  • Egenkontrol
  • Varebestilling og varehåndtering
  • Menuplanlægning i samråd med kolleger og med udgangspunkt i beboernes behov og ønsker
  • Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper

Din profil

Vi forventer, at du

  • er uddannet ernæringsassistent eller anden kostfaglig uddannelse
  • kan trives med tæt kontakt til beboere og plejepersonale
  • er kostfaglig dygtig, brænder for god dansk hverdagsmad samt festmad, når det er på menuen
  • kan planlægge, have overblik og sætte kvaliteten i arbejdet i højsæde
  • arbejder selvstændigt, er initiativrig, energisk og har et godt humør
  • er fleksibel, positiv, stabil og trives i et aktivt miljø
  • bidrager både fagligt og socialt i medarbejdergruppen

Derfor skal du vælge os

Nederbylund Plejehjem har 30 beboere fordelt på 2 afsnit. Måltiderne tilberedes i produktionskøkkenet og serveres i husets afdelinger.

Derudover har vi en mindre cafe primært for borger i lokaleområdet. Cafeen er samlingspunktet i huset, hvorfra der foregår en del aktiviteter og arrangementer.

Vi arbejder med gode måltidsoplevelser for alle vores beboere samt med individuelle behov for den enkelte, herunder mad i forskellige konsistenser.

Hedensted Kommune har gode personaletilbud med bl.a.:

  • Feriehusudlejning
  • Sundhedsordning
  • Rabatordninger m.v.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger kontaktes Leder af Mad & måltider Jane Vase 2051 7131 eller kostfaglig koordinator Eli Bruun 2490 4872

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 26. januar 2022

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 28. januar 2022

Mangler du informationer omkring jobbet? 
Så fortæl os det ved at klikke her

Om os

Mad og Måltider er en tværgående organisation under Social Omsorg og dækker følgende:

  • 9 plejehjems køkkener hvor der dagligt tilberedes mad til plejehjemsbeboere – heraf 7 efter leve-bo princippet
  • 2 produktionskøkkener der henholdsvis tilbereder køle- og varm mad til hjemmeboende borgere
  • Cafedrift på 5 plejecentre
  • Administration

Der er ca. 100 medarbejdere ansat fordelt på følgende faggrupper: kostfaglige medarbejdere, ernæringsteam/diætister, chauffører og en administrativ medarbejder.

Mad og måltider har eget tværgående MED-system og arbejdsmiljøgruppe, og vi lægger stor vægt på faglig udvikling, sparring og samarbejde på tværs af organisationen.

”Kerneområdet Social Omsorg har som formål at bidrage til et godt liv for de mennesker, der på grund af alderdom, handicap eller andre begrænsninger hverken er på arbejdsmarkedet eller i det almindelige pasnings- eller undervisningssystem. Det enkelte menneske skal have rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.”

Kontakt

HR & Løn

Tlf.: 79755000

Send e-mail til HR & Løn