Naturinstitutionen Skovly søger fast tilkaldevikar

Om jobbet

Vi søger hurtigst muligt og frem til sommerferien en fast og stabil tilkaldevikar til vores naturinstitution Skovly i Stouby.

Vi er et lille dagtilbud med både vuggestue og børnehave, hvor vores værdier er bygget op omkring naturen og udelivet.

Det er samtidig vigtigt, at du er bevidst omkring at møde vores børn med varme og en egen tro på, at alle børn gør det bedste, som de kan i de rammer og ud fra de muligheder, som vi giver dem.

For os er det vigtigt, at alle børn får mulighed for at opleve sig som en del af et fællesskab, hvor de hver især får mulighed for at føle, de bliver set og at de lykkes - både hver for sig og sammen.

Din profil

Vi har brug for en vikar, der kan møde og arbejde i tidsrummet kl. 7.00 -16.30, ligesom det vil være en fordel, hvis du har en bil, da vi ligger i udkanten af Stouby med skoven som nærmeste nabo.

Du skal kunne lide at være udenfor – det meste af en dag og i næsten al slags vejr. Vi laver mad over bål, tager på ture i skoven, og du skal have lyst til at deltage i børnenes lege og finde på sjove ideer sammen med dem, når der er mulighed for det. Du skal nemlig også kunne skifte en ble, gøre klar til madpakker eller frugt, feje gulve eller rydde op, når det behøves.

Derfor skal du vælge os

Vores personalegruppe består af både pædagoger og pædagogmedhjælpere med en høj faglighed og en lyst til at bidrage til fællesskabet. Skovly er kendetegnet ved, at her er en høj trivsel og stor arbejdsglæde, samt lyst til at hjælpe hinanden på tværs af vores hus.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte leder af Skovly Anne Rosenmeyer på tlf. 2463 6976 eller mail Anne.Rosenmeyer@hedensted.dk 

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 17. december 2021, men vi indkalder løbende til samtale, så skynd dig at sende din ansøgning til os.

Kontakt

HR, Politik & Udvikling - HR

Tlf.: 79755000

Send e-mail til HR, Politik & Udvikling - HR