Pædagog til Ølholm Børnehave og SFO

Om jobbet

Ølholm Børnehave søger en veluddannet og engageret pædagog. Vi holder til på samme matrikel som Ølholm skole og er fælles om faglokaler, bibliotek, gymnastiksal, hal, og ikke mindst har vi et godt og naturligt samarbejde med skolens personale.

Vi forventer, at du kan indgå i et tæt samarbejde med det øvrige personale, da vi bl.a. deler børnene op i forskellige hold to gange årligt, og derved skifter nærmeste samarbejdspartner et par gange om året.

Vi forventer, at du er fleksibel, har et positivt livssyn og tilgang til børn, forældre og kollegaer. Gode samarbejdsevner og et godt overblik er en nødvendighed.

Din profil

Du skal kunne arbejde struktureret og samtidig være fleksibel. Du skal have et godt humør, være fagligt stærk og kunne omsætte din teoretiske baggrund til praksis.

Du skal have lyst og energi til at give vores knap 60 børnehavebørn en dejlig dag i samarbejde med det øvrige personale. 

Du skal kunne deltage fysisk i børnenes leg - om det er på gulvet, i gymnastiksalen eller på legepladsen.  

Derfor skal du vælge os

Du kan få muligheden for at være med til at præge læringsmiljøerne i børnehaven og være med til at styrke evalueringskulturen, da det er de områder vi sætter fokus på pt.

Vi er i alt 30 personaler, hvor de 15 er tilknyttet børnehaven.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er på 32 - 37 timer pr. uge og ansættelsestidspunkt er 1. februar 2022 gerne tidligere, hvis det er muligt.

Hvis du vil vide mere

Kontakt endelig Anette Nielsen på tlf. 3036 1333 (Børnehaveleder), eller Henrik Stoustrup på tlf. 3036 1321 (Skoleleder), hvis der er spørgsmål, eller du har lyst til at komme og besøge os - det ser vi meget gerne.

Du kan også se mere på vores hjemmeside

Samtaler forventes afholdt i uge 50.

Kontakt

HR, Politik & Udvikling - HR

Tlf.: 79755000

Send e-mail til HR, Politik & Udvikling - HR