Birkelund Plejehjem søger friske unge til fritidsjob

Om jobbet

Er du mellem 14 og 17 år og har lyst til at lave aktiviteter og samvær med beboerne på Birkelund, så er det dig vi søger.

Som noget nyt søger Hedensted Kommune unge mellem 14 og 17 år, der har lyst til et fritidsjob på et plejehjem.

Vi kalder de nye fritidsjobs for ”spirejobs”. I et spirejob lærer du mere om hverdagen på et plejehjem og får via kontakten med de ældre et godt indblik i, hvad livet kan indeholde af store og små oplevelser og udfordringer fra ung til ældre.

Samtidig møder du forskellige personalegrupper som social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og terapeuter mv., så du får et indtryk af, hvordan det er at arbejde inden for ældreområdet.

Du vil blive ansat på 8-10 timer om ugen. Du vil arbejde to eftermiddage hver uge og hver 3. lørdag.

Dine arbejdsopgaver foregår altid sammen med de ældre beboere og er primært af social karakter. Du skal bringe gode aktiviteter og nærvær ind i eftermiddagen på plejecentret.

Ved ansættelsen får du udleveret en spire-T-shirt som du skal bære, når du er på job, så beboere, pårørende og personale kan se, at du er ansat i fritidsjob.

Arbejdsopgaverne kan for eksempel være, at:

  • Højtlæsning en eller flere beboere
  • Gåture
  • Spille spil
  • IPad-aktiviteter med beboerne – Skype, SMS eller andet
  • Spille musik eller synge for og med beboere
  • Borddækning, folde servietter mv.
  • Lettere praktiske opgaver som dække bord, rydde op, vande blomster, lægge vasketøj sammen mv.

Din profil

Du skal først og fremmest være interesseret i andre mennesker, have lyst til og mod på at snakke løs med ældre mennesker. Du være interesseret i at hjælpe dem med mindre dagligdags opgaver.

Du skal være imødekommende og mødestabil.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstid og opgaverne hænger sammen med, hvor gammel du er, og om du er færdig med grundskolen.

Er du under 16 år, får du 62 kroner i timen, og er du 16-17 år, får du 75 kroner i timen. Arbejdstimer på hverdage efter klokken 18 og i weekender giver et tillæg på 15 kroner ekstra pr. time.

Du er lønnet efter overenskomsten og omfattet af ferielovens regler.

Som ansat i et spirejob, får du tilknyttet en mentor, der kan fortælle om arbejdet og hverdagen og hjælpe dig med at komme godt i gang på arbejdspladsen. Du får arbejdstøj, så alle – kolleger, de ældre og deres familier – kan se, at du ansat i et fritidsjob ved Hedensted Kommune.

Vi aftaler arbejdstiden og placeringen af timerne, så vi er sikre på, at skolegang og fritidsjobbet passer sammen. 

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt leder Ditte Teist mobil 24987861, eller teamleder Anja V. Holland mobil 31011580.

Ansøgning

Ansøgningsfrist mandag 13/12-21

Om os

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.

Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på. I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra 5 pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her:

https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf 

Kontakt

HR, Politik & Udvikling - HR

Tlf.: 79755000

Send e-mail til HR, Politik & Udvikling - HR