Dagplejer i Stordagplejen Regnbuen

Om jobbet

Vil du være vores nye dagplejekollega i Stordagplejen Regnbuen i Ølholm/Hedensted kommune, så har vi jobbet som dagplejer til dig pr. 10. maj 2021 eller med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du arbejde professionelt og anerkendende med små børn med tæt relation og dialog til deres forældre, så har vi jobbet til dig. Vi er en stordagpleje med max. 10 børn fra 0-2,11 år og 3 ansatte på 36 timer.

En stordagpleje er indrettet som en dagpleje i et hjemligt miljø, men bare større dvs. alle praktiske gøremål udføres af de 3 kolleger i huset. Eksempelvis rengøring, madlavning, indkøb og udearealer.

Vi er i dagplejen et dejligt blandet folkefærd af skønne dagplejere med gode kolleger og faglig sparring. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet – det er din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling, som har betydning. Der er stor fleksibilitet i jobbet, og vi forventer også det modsatte. Du bliver omdrejningspunktet for læring, børnemiljøer og et aktivt forældresamarbejde samt en del af et forpligtende fællesskab på 3, hvor I skal spille hinanden gode og bidrage til læring og trivsel for børnene.

Vi er en organisation med skønne dygtige kollegaer, 6 dagplejepædagoger, 1 administrativ medarbejder, 1 AMR, 1 TR og en ledelse, der brænder for dagplejen, og det den kan med det lille tætte miljø til gavn for børns læring og udvikling, her er vi nemlig unikke. Vi arbejder ud fra Den nye styrkede læreplan, hvor vi sammen med det gode netværk i området sætter fagligheden i spil.

Din profil

Vi søger en dagplejer:

  • Der har opmærksomhed på det enkelte barn såvel som hele gruppen (op til 10 børn).
  • Der kan skabe et trygt sted for de små børn, der bygger på Hedensted Kommunes målsætning: KLAR TIL LÆRING i FÆLLESSKABER.
  • Der kan samarbejde og kommunikere respektfuldt med kolleger, forældre, pædagoger, ledelse og andre samarbejdspartnere.
  • Sikre gode overgange – fra hjem til dagpleje og fra dagpleje til børnehave.
  • Er åben for at lære nyt og bidrage konstruktiv til dette.
  • Har IT forståelse på brugerniveau.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En spændende organisation i udvikling på småbørnsområdet.
  • Et fagligt og socialt fællesskab med kolleger samt på tværs i organisationen.
  • Vejledning, inspiration og faglig sparring af dagplejepædagogen.
  • 124 dagplejere inklusiv dig og dagplejehuse samt gæstehuse.
  • Faglig opkvalificering på møder og kurser.
  • Der optjenes ferie og afspadsering.
  • Vi stiller IPad samt legetøj mv. til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Som dagplejer ved Hedensted Kommune skal du være indstillet på at tage grundkursus (3 uger).

Hvis du vil vide mere

Yderligere information: Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Jane Ravn Petersen på tlf. 2921 0415.

Ansøgningsfrist den 28. april 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 18.

Kontakt

HR, Politik & Udvikling - HR

Tlf.: 79755000

Send e-mail til HR, Politik & Udvikling - HR