Nu kan du blive lærer på Øster Snede Skole

Om jobbet

Vi søger en lærer, der kan bidrage til at opretholde og udvikle en positiv og lærende kultur, hvor vi løfter i fællesskab.

Du har matematik som linjefag. Der vil for øvrige fag være flere kombinationsmuligheder. Det kunne fx være: Tysk, engelsk, idræt, musik, dansk som andetsprog og dansk. Du skal ikke holde dig tilbage fra at søge, selvom dine linjefag er nogle andre, og du ellers tænker, at stillingen bare passer til dig.

Din profil

  • Du er relationelt og fagligt velfunderet.
  • Du har evner og lyst til at indgå i et stærkt samarbejde med dygtige og kompetente kolleger.
  • Du har lyst til at være med i vores proces med at udvikle et i forvejen godt fællesskab på skolen, både i det store fællesskab på hele skolen og i det lille fællesskab i klassen. Her har vi en vigtig opgave, når vi vender tilbage i fuldt omfang.
  • Du indgår i en positiv og tydelig relation med elever, forældre og kolleger.
  • Du er fleksibel og sætter pris på at løse opgaver af høj kvalitet.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En meget velfungerende arbejdsplads med et godt arbejdsklima. Vi scorer højt i vores trivselsmålinger.
  • Et samarbejdsklima med en ”vi-kultur”, hvor man ikke står alene med de udfordringer, som dagligdagen bringer.
  • Stor fleksibilitet inden for de faste rammer.
  • En mindre skole med et stærkt fagligt fokus - bl.a. med meget velfungerende fagteams.
  • En skole, hvor der opleves arbejdsglæde og lyst til udvikling og kontinuerlig forbedring.
  • Et sted, der bygger på værdierne Fællesskab - Udvikling - Tydelighed samt på en vision om, at skolen skal være et godt lærested, grosted og mødested for både børn og voksne.
  • En skole, hvor vi arbejder sammen om vores tiltag.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling pr. 1. august 2021.

Hvis du vil vide mere

Flere oplysninger eller aftale om at se skolen kan fås ved henvendelse til skoleleder Mads Paaske på tlf. 2490 4891 eller mail: mads.paaske@hedensted.dk eller til skolen på tlf. 7991 8280. Du kan også se mere på skolens hjemmeside eller Facebookside.

Ansøgning

Ansøgningsfrist fredag den 30. april 2021.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 4. maj 2021.

Om os

Hvem er vi, og hvad står vi for:

På Øster Snede Skole går trivsel, gensidig tillid og gode faglige resultater hånd i hånd.

Vore elever sendes videre ud i verden med særdeles gode resultater og kundskaber. Det, som vi laver, virker. Det skyldes, at vi gør tingene sammen og hele tiden bestræber os på at gøre det, som giver mening for den enkelte og for fællesskabet. Her er ikke langt fra tanke til handling, og vi ligger i front i forhold til, hvad der rører sig inden for læring og pædagogik.

Forældrene bakker op om traditioner som skolefest, morgensamling, forældredage og morgenlæsning. De engagerer sig for børnenes og fællesskabets skyld, men også fordi de selv har lyst til at være her.

Vi ligger desuden rigtig højt i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse for både skole og SFO.

Skolen har et godt ry. Det er vi alle stolte af, og det forpligter!

Øster Snede Skole har 140 elever i 0.-6. kl. samt en SFO med 60 børn.
Skolen ligger i et aktivt lokalsamfund i Hedensted Kommune og har gode, velfungerende faciliteter ude som inde.

Skolen ligger få minutters kørsel fra afkørsel 58 (Hedensted), hvilket gør det nemt at komme til skolen fra oplandet.

Kontakt

HR, Politik & Udvikling - HR

Tlf.: 79755000

Send e-mail til HR, Politik & Udvikling - HR