Afløser i hjemmet efter §84

Om jobbet

Hedensted kommune søger en eller flere hjemmepassere til en kompetencegivende opgave inden for specialområdets aflastningsregi efter § 84/41.

Jobbet vil bestå i at aflaste en familie som består af mor, storebror og lillebror. Man skal primært passe og lave aktiviteter med lillebroren på 9 år. Lillebroren er udfordret inden for autismespektret. Han profiterer af en ”low arousal” tilgang med mange pauser og at den voksne guider, afleder og ikke retter på hans sprog. Drengens funktionsniveau svinger fra dag til dag. Der kan være dage, hvor han ikke kan rumme at komme ud af huset og andre dage, hvor der kan være mere fart over feltet. Drengen elsker at være ude i haven, male, tegne, lege med soldater, spille xbox og se youtube. Han kan reagere voldsomt på støj fra f.eks. snakken, støvsugere og for meget direkte tiltale. Familien er af Hedensted kommune bevilliget 12 timers aflastning om ugen og har som udgangspunkt brug for aflastning 1 til 2 eftermiddage /aftner om ugen samt hver anden weekend.

Din profil

Du skal være mild og tålmodig og samtidig kunne skabe struktur. Der skal være sammenhæng imellem det du siger verbalt/nonverbalt og dine handlinger. Det vil være en fordel, at du har erfaring/uddannelse inden for området med børn med særlige behov men det er ikke et krav.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil ligge sig op af til gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale medmindre man er uddannet pædagog.

Hvis du vil vide mere

Har du lyst til at høre nærmere om opgaven hvor vi pt. mangler en "afløser i hjemmet", og er det dig vi står og mangler, så kontakt Janni Lambertsen på nedenstående mailadresse.
janni.lambertsen@hedensted.dk

Kontakt

HR, Politik & Udvikling - HR

Tlf.: 79755000

Send e-mail til HR, Politik & Udvikling - HR