Fluebekæmpelse

Hvis du har et landbrug med husdyr, skal du forebygge fluegener og foretage fluebekæmpelse for at mindske gener for naboer.
Billede af flue

Forebyggelse af fluegener

Håndteringen af husdyrgødning og en god staldhygiejne har stor betydning for, om der er et flueproblem i stalden og hos naboer. Du skal sørge for, at der ikke ligger foderrester og husdyrgødning i stalden. Læs evt. mere i links til højre.

Hvordan bekæmpes fluer?

Bekæmpelse af fluer kan foregå kemisk eller biologisk.

  • Kemisk bekæmpelse foregår ved at sprøjte eller vande med et insektmiddel.
  • Biologisk bekæmpelse foregår ved at udsætte gyllefluer eller snyltehvepse i stalden. Gyllefluer og snyltehvepse lever af fluelarver.

Det er vigtigt, at du begynder at bekæmpe fluerne tidligt. Allerede i marts/april måned begynder fluerne at vokse i antal.

Udvikling af en flue

Fluer lægger æg, som udvikler sig til larver. Larverne forpupper sig og udvikler sig til fluer. Udviklingen fra æg til voksen flue tager fra ca. 10 dage til flere uger afhængigt af temperaturen.