Beredskabsplan for landbrug

Har du en beredskabsplan? - og er den ajourført?

I 2017 sætter Hedensted Kommune fokus på at reducere risikoen for uheld i landbruget samt at minimere eventuelle følger. Med en beredskabsplan skaber du et samlet overblik for bedriften over mulige risici og hvordan uheldet afhjælpes. Som det fremgår i eksemplet herunder, kan det gå grueligt galt, hvis der sker et miljøuheld, og der ikke er styr på tingene. Hedensted Kommune anbefaler derfor alle landbrug, at lave en beredskabsplan.

Gylleudslip rød tekst

En landmand fra en anden kommune var uheldig at have et gylleudslip. Han forsøgte selv at afværge konsekvenserne ved udslippet, ved at lave en dæmning rundt om et drænrør. Men det var ikke godt nok, gyllen nåede alligevel åen, og 7 km å blev påvirket, heraf døde alt liv i 5 km å. Landmanden blev dømt for at udvise grov uagtsomhed, ved ikke straks at underrette myndighederne om gylleudslippet.

Hvorfor bør du have en beredskabsplan?

  • Du har overblik over, hvor det virkelig kan gå galt
  • Du reducerer risikoen for uheld
  • Hvis uheldet er ude, ved du, hvad du skal gøre for at minimere uheldets omfang
  • Alle ved, hvad der skal ske, hvor det skal ske, og hvor hjælp kan hentes

 Planen bør indeholde følgende:

  • Procedurer til at ”stoppe ulykken/uheldet” og begrænse udbredelsen
  • Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan de skal alarmeres
  • Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer, vandløb, adgangsvej for beredskabet mm.
  • En opgørelse over materiel der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage. Hvilket materiel er tilgængeligt på bedriften, og hvilket kan skaffes med kort varsel

Du kan lave din egen udgave af en beredskabsplan. Det vigtigste er, at planen giver mening for dig og din bedrift. Find eventuelt inspiration i Miljøstyrelsens skabelon til beredskabsplan.

Her kan du finde din ejendom og printe kort, eller luftfoto over ejendommen.

Oprensning af sø