Turboholdet for børn

Turboholdet er for 8 og 13 årige, som har svært ved at komme i gang med en fritidsaktivitet, og som ønsker at være mere fysisk aktiv i hverdagen. Læs mere om tilbuddet her på siden.
Børn i en rundkreds hvor deres hænder er placeret ovenpå hinanden

Er du mellem 8 og 13 år, og har du svært ved at komme i gang med en fritidsaktivitet?

Kunne du tænke dig at være mere fysisk aktiv i din hverdag? Og/eller synes du det er svært på grund af motoriske udfordringer, inaktivitet eller manglende lyst?
Så kan du deltage på Turboholdet i Sundhedshuset, hvor der er plads til alle!

Formål

Formålet med holdet er at skabe interesse for at være fysisk aktiv i socialt samvær med andre børn og unge.

Indhold

På Turboholdet giver vi den gas med masser af sjove aktiviteter og lege, som både kan foregå udendørs og indendørs. Vi benytter os af holdsalen med diverse træningsredskaber såvel udendørs arealer som naturlegepladser, boldbaner og skov omkring Sundhedshuset.

Træning og undervisning varetages af fysioterapeuter og sundhedskonsulent.

Praktisk information

Undervisning og træningen foregår i:

Sundhedshuset
Ny Skolegade 4
8723 Løsning

Holdet træner onsdage fra 15.00-15.55 med opstart to gange årligt, efter sommerferien og efter juleferien. Specifik dato aftales med fysioterapeuter.

Du skal være indstillet på, at holdet er et midlertidigt tilbud for at hjælpe dig i gang med en aktivitet i dit lokalområde.

Alle skal møde op i træningstøj og sko, samt medbringe drikkedunk og påklædning til vejret.

Er du interesseret i at høre mere?
Ring til Lene Skovbjerg på tlf. 24 95 92 42 eller Katrine på tlf. 20 51 71 40.

Ansøgning

For at kunne deltage i træningen skal du udfylde ansøgningsskemaet, som sendes med digital post til træningsafdelingen eller afleveres i Sundhedshuset, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning.