Osteoporosehold

Tilbud om undervisning og træning til dig der har fået foretaget en dexascanning og har fået diagnosen osteoponi eller osteoporose.
Billede af knogler

Formål

Formålet med tilbuddet er:

  • At give dig om viden, hvordan du fortsat kan træne og bruge din krop i dagligdags aktiviteter
  • At vejlede dig i knoglevenlig kost
  • At give dig større viden om og forståelse for sygdommen
  • At oplyse om hvilke behandlingsmuligheder der er

Indhold

Der er undervisning og træning to gange om ugen. Undervisningen og træningen varetages af sygeplejerske, sundhedskonsulent, ergo- og fysioterapeuter.

Der undervises i:

  • Sygdomsforståelse
  • Behandling
  • Kost
  • Medicin
  • Hverdagsaktiviteter 
  • Fysisk aktivitet

og du får den nyeste viden om ryggen og smerter.

Derudover får du inspiration til øvelser, træning og fysisk aktivitet samt råd og vejledning til, hvad du selv kan gøre i det daglige.

Det er en god idé med påklædning du kan bevæge dig frit i.

Praktisk information

Undervisningen og træningen foregår i:

Sundhedshuset
Ny Skolegade 4
8723 Løsning

Tilbuddet løber over 9 uger, og du skal gerne kunne deltage i alle 18 gange. Der er opstart to gange om året, henholdsvis i foråret og efteråret.

Tilbuddet er gratis, og der kan max. være 8 deltagere pr. hold. 

Har du lyst til at deltage på holdet skal du kontakte Sundhedshuset på telefon 79 91 82 50, da tilmelding er nødvendig.