Tilbud til en aktiv hverdag

Demensdaghjem
Dagtilbud om aktivitet for demensramte.
Hvis du har en demenssygdom, kan du få tilbud om at komme på et af kommunens aktivitetstilbud i dagtimerne på hverdage.
Vi tilbyder aktiviteter, hyggestunder og socialt samvær med ligestillede. Der er mulighed for, at du kan få dagen tilpasset efter dine behov. Du skal visiteres til daghjemmet, og du skal selv betale for maden. Transporten sørger kommunen for.
Spørg gerne en demenskonsulent til råds.
I Hedensted Kommune har vi følgende steder:
Klubben - Uldum
Stjernen - Løsning
Regnbuen - Juelsminde
Demenscafé
Café Lyset
Frivillighuset i Hedensted
Østrebrogade 21 B, 8722 Hedensted
Vi mødes hver anden fredag i lige uger fra kolkken 14.00 til 16.00.
Café Lyset drives af frivillige i samarbejde med kommunens demensteam og Alzheimerforeningen.
Stjernecaféen
Birkelund Plejehjem
Rousthøjs Allé 5-7, 7130 Juelsminde
Vi mødes hver anden onsdag i lige uger fra klokken 14.00 til 16.00.
Caféen drives af frivillige i samarbejde med kommunens demensteam og Alzheimerforeningen.
Caféerne har til formål at skabe rum og samvær med demensramte og deres familier eller gode venner. Samt give mulighed for at danne netværk med andre, der står i en lignende situation. Vigtigst er hyggeligt samvær med de andre, der deltager i caféerne.