Viden om natur er vigtig

Vores viden om natur og dermed biodiversitet hænger sammen med vores syn på natur og biodiversitet – jo mere man ved og forstår, jo mere betyder det. Derfor er viden om naturen en vigtig brik i målet om at hjælpe biodiversiteten.

Der findes mange muligheder for at blive klogere på naturen omkring os.

Danmarks Naturfredningsforening har sammen med Naturhistorisk Museum udviklet en liste på 99-arter, som alle bør kende, inden vi bliver voksne. Det er et godt sted at starte (også selvom du ikke nåede det, inden du blev voksen), hvis du vil lære nogle af Danmarks vilde dyr og planter at kende.

For dem, der gerne vil gå endnu grundigere til værks med viden om Danmarks vilde dyr og planter, så findes der meget information på Fugle og Natur . Mere viden om fugle kan fås på Dansk Ornitologisk Forening og på den såkaldte dofbasen. Viden om svampe kan findes på Danmarks Svampeatlas eller via Danmarks Svampeatlas App.

Oplevelser i naturen kan også bidrage til viden og til at påskønne den natur vi har. 

På hjemmesiden Vores Natur kan du finde en lang række foreninger, naturcentre, museer og naturformidlere over hele landet, der inviterer på ture og aktiviteter i Vores Natur. På vores egen hjemmeside findes også mange forslag til at tage på opdagelse i de smukke omgivelser her i Hedensted Kommune.

 På hjemmesiden Ud i Naturen  kan du finde ture mv i hele landet.

Kontakt

Natur, Vand & Vej

Tlf.: 79755000

Send e-mail til Natur, Vand & Vej