Mestringsenheden

Mestringsenheden yder som udgangspunkt socialpædagogisk støtte hjemme hos dig, men tilbyder også støtte i grupper.

Målgruppe

Borgere, der bor i eget hjem og har f.eks. nedsatte fysiske/psykiske funktionsevner, sklerose, muskelsvind, autismespektrumforstyrrelser, senhjerneskade, særlige social problemer, ADHD samt lettere psykiatri- og misbrugsproblemstillinger.

Hvad er Mestringsenheden?

Mestringsenheden er en afdeling under Social Omsorg i Hedensted Kommune som tilbyder socialpædagogisk støtte.

Socialpædagogisk støtte har til formål at sikre, at det enkelte menneske rådgives, støttes og modtager omsorg der bidrager til at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Støtten ydes efter bestemmelser i Serviceloven § 85.
Mestringsenheden tilbud ligger som udgangspunkt mellem klokken 08.00 – 20.00.

Vi arbejder ud fra en anerkendende grundholdning hvor borgerens udvikling, livskvalitet, selvbestemmelsesret og ligeværd er i højsædet.