Bofællesskabet Højtoften

Et bofællesskab med rammer for et godt, selvstændigt liv for borgere med erhvervet hjerneskade eller udviklingshæmmede med væsentlige plejebehov eller demens.

Målgruppe

Højtoften er beliggende i Lindved, Hedensted Kommune, og yder støtte efter SEL § 85.

I bofællesskabet på Højtoften er der plads til 19 voksne. Målgruppen er kendetegnet ved, at have nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i let eller middelsvær grad og/eller en erhvervet hjerneskadet.

Bofællesskab er godkendt til aldersgruppen 18-85 år.

Fysiske rammer

Bofællesskabet Højtoften er oprettet efter almenboliglovens § 105 stk.2, hvor borgerne bor i egne lejligheder og har rettigheder efter lejeloven.

Bofællesskabet Højtoften ligger i Lindved, en mindre landsby, i Hedensted Kommune tæt ved marker i et område med parcelhuse, ældreboliger og almennyttige boliger.

Borgerne bor i egne lejligheder fordelt i to sammenhængende fløje. Begge fløje har et fællesareal med køkken, spise- og opholdsstue, gangarealer og personalefaciliteter. Desuden findes fælles vaskerum og diverse servicerum. Der er en stor græsplæne med højbede og lidt prydhave, som borgerne holder sammen med personalet. Bofællesskabet har et møbleret terrasseareal ved begge fløje, hvor der også findes bålfad, grill mv.

Der er mulighed for, at blive visiteret til en fritliggende bolig, tilstødende bofællesskabet, og med Højtoftens støttetilbud.