Sprogudvikling 9 mdr.-3 år

9-18 mdr.:

I starten af denne periode vil barnets lyde udvikle sig til det man kalder kanonisk pludren, dvs. at barnet gentager stavelser, som f.eks. ”bababa”, ”dadadaaa”, og mellem 12-18 mdr. vil barnet typisk begynde at bruge sine første produktive ord. Disse ord relaterer sig typisk til rutiner og sociale handlinger som ”hej, mig, op, spise” osv.

Barnet ved nu, at sproget giver mening og kan bruges til at meddele sig med og vil i starten af perioden begynde at reagere på små beskeder som: ”Se her”, ”Er du sulten?”, ”mere?” og i slutningen af perioden vil barnet begynde at deltage opmærksomt i lege som f.eks. tittebøh og klappekage. Man vil desuden kunne se, at barnet begynder at udforske sit legetøjs funktioner, som bilens hjul, der kan dreje rundt, dukkens arme, som kan bevæges, og tårnet, som kan væltes. Barnet kan nu have fælles opmærksomhed på ting sammen med en voksen, og i denne fælles opmærksomhed kan den voksne med fordel sætte ord på det, som de kigger på eller leger med, hvilket vi fra forskning ved, er med til at udvide barnets ordforråd.

18 mdr.-2 år:

Omkring 1,5-2 år vil barnet begynde at kombinere ord til små sætningskonstruktioner som f.eks. ”mere mad”, ”se der” eller ”mig have …” . Barnet forstår langt flere ord end det selv kan sige, men dets sætninger vil gradvist blive mere og mere komplekse. Grammatikken vil endnu ikke være korrekt, og der vil typisk stadig være mange udtalefejl. Man vil eksempelvis kunne høre sætninger som: ”mig løbte stærkt” eller ”mig passer på hun”. Barnet vil nu ikke kun udtrykke egne behov, men også mere komplekse ting som idéer, viden, egne tanker, følelser og ønsker om relationer til andre.

Der kommer ord for følelser: Glad, sur, ked af det mm. og barnet kan skelne mellem dig og mig. Barnet viser interesse for rim, remser og kan begynde at bruge talrækken 1 - 2 - 3.

2-3 år:

Mellem 2 og 3 år vil sproget gennemgå en rivende udvikling, hvor sætningerne bliver gradvist mere og mere komplekse. Sproget anvendes til at skabe forestillinger og fantasilege med andre f.eks. ”Så sagde vi, at det var dig, der var moren”. Omkring de 3 år, vil barnet typisk lege funktions-, konstruktions- og forestillingslege, hvor det bruger både egne og andres erfaringer i leg som butikslege, køkkenlege, udklædning, dukke- og billege. Barnet begynder at tale om egne oplevelser og kan lide at få fortalt historier. Barnet kan efterfølgende huske episoder fra denne. Farverne kan genkendes og benævnes. Ligeledes begynder barnet at kunne forstå beskeder med 2 instruktioner i f.eks. “tag jakken af, og gå ud at vaske hænder”.

Allerede fra fødslen er børn sociale væsner, som er indstillet på at kommunikere med mennesker i deres omgivelser. Inden barnet begynder at forstå og sige ord, kommunikerer de rigt og effektivt med øjenkontakt, lyde og gestik. I takt med at barnet udvikler et sprog, bliver forældre og andre voksne omkring barnet mindre afhængige af at gætte sig til barnets ønsker og behov, og der åbner sig rige muligheder for interaktioner, som videreudvikler på barnets begyndende sprog.

Sprog og kommunikation indgår - eller kan indgå - i alle daglige aktiviteter, og det betyder at alle situationer i hjemmet og i dagtilbuddet kan bruges til en målrettet indsats, der stimulerer børns sprog. Fordi sproget spiller så stor en rolle i børns generelle udvikling, er det vigtigt at sikre, at alle børn inddrages i sprog-rige situationer og samtaler, hvor der bliver givet ro og plads til mange turtagninger og fælles opmærksomhed, omkring et emne som barnet er særligt optaget af. 

For denne aldersgruppe gør sig gældende, at barnet forstår langt mere (receptivt ordforråd) end det selv kan udtrykke i tale (produktivt ordforråd). Over tid opbygges barnets sprogforståelse, ordforråd og kommunikative evner i samspil med gode sproglige rollemodeller. 

Når vi taler om den daglige sprogstimulering i dagtilbud, ved vi at de voksnes brug af understøttende sprogstrategier i hverdagssamtaler, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde, gør en positiv forskel for det enkelte barns sproglige udvikling, hvilket er uddybet i nedenstående faner.

“Når understøttende sprogstrategier inddrages i hverdagens kommunikative situationer, stimuleres barnets sproglige kompetencer. Hvis I som pædagogisk personale er opmærksomme på, hvordan I taler med børnene, og hvordan børnene taler med hinanden i hverdagsrutinerne, skabes et solidt fundament for et sprogstimulerende pædagogisk læringsmiljø” (Sprogpakken).

Du kan i det følgende læse mere om de understøttende sprogstrategier, hvor vi desuden har flettet gode råd ind fra Laila Kjærbæk, som beskriver den voksnes rolle for at skabe den bedste støtte af sprogtilegnelsen.

“Tænk et øjeblik på, hvordan det ville føles ikke at kunne sætte ord på ens følelser og tanker. Tænk så på den lykke og selvtillid, et barn vil opleve, når det pludselig opdager, at det kan” H.K.H. Kronprinsesse Mary. LæseLeg faghæfte).

Dialogisk læsning er et veldokumenteret sprogpædagogisk værktøj, som viser høj effekt i forhold til at øge børns ordforråd og styrke deres kommunikative kompetencer. Dialogisk læsning hjælper børnene til at udtrykke sig og komme i dialog med andre børn og voksne, hvilket giver adgang til sociale fællesskaber og generel trivsel.

Omkring 9 måneders-alderen giver det for alvor mening at kigge i små bøger sammen med barnet. Fra det tidspunkt er barnet i stand til at have et fælles perspektiv (joint attention) med andre f.eks. når barnet kigger bøger og den voksne sætter ord på det, der er i bogen. Der er evidens for, at fælles opmærksomhed har en positiv indflydelse på børns sprogtilegnelse, og at børn, hvis sprogtilegnelse støttes gennem fælles opmærksomhed, hurtigere bliver sprogligt kompetente end børn, der ikke modtager denne støtte.

Principperne for dialogisk læsning er grundlæggende ens uanset børnenes alder, dog er det hensigtsmæssigt at læse i mindre grupper jo yngre børnene er. Under læsningen inddrages børnene i dialogen omkring historien. Ideen er, at man læser den samme bog højt flere gange for en mindre gruppe, og for hver gang inddrages børnene mere og mere i meningsfulde dialoger. Dertil kan man ved hjælp af kreative aktiviteter, sang, leg mm med udgangspunkt i bogens tema, inddrage børnene i meningsfulde dialoger med mange turtagninger.

Børn i alderen 9 mdr til 3 år har vidt forskellige erfaringer med bøger. Men ved at lade bøger være let tilgængelige i hverdagen, bliver de en selvfølgelig del af børnenes hverdag, og ældre børns og vores omgang med bøger, viser dem vejen for brugen af disse. Lær børnene at passe på bøgerne, vælg også robuste bøger, der må ligge på gulvet, hav et mindre udvalg fremme af gangen og hav et bredt udvalg (billedbøger, rim og remser, sangbøger, faktabøger mm.).

Når du læser med børnene, kan du med fordel introducere børnene til skriftsprogskoncepter som: forside, bagside, forfatter og læseretning.

I dagtilbud kan man købe adgang til MaryFondens LæseLeg. Her findes en større mængde materialer og boghæfter, som kan inspirere til Dialogisk læsning og understøttende sproglige aktiviteter med udgangspunkt i De pædagogiske læreplanstemaer.

Tematiske sprogforløb kan planlægges for både små og større sproggrupper. Ved at planlægge et tematisk sprogforløb for en gruppe børn, kan man understøtte ikke blot det enkelte barn, men give et sprogligt løft til alle børn.

Et tematisk sprogforløb kan enten være omkring bestemte sproglige strategier, sprogligt indhold, emner mm.:

• Når man I dagplejen/vuggestuen arbejder med forskellige temaer, er det relevant at tænke i, hvordan sproget kan spille en rolle i aktiviteter der er forbundet med emnet. Tal i personalegruppen om udvalgte ord, som kan være nødvendige at forklare for særligt de børn med et begrænset ordforråd.
• Sæt fokus på særlige aspekter af sproget i en periode, f.eks. lydlig opmærksomhed eller historiefortælling. Det kan også være bestemte sproglige strukturer som f.eks. forholdsord, modsætninger, osv.
• Arbejd f.eks. i en periode med hvad det vil sige at tale pænt til hinanden. Herunder kan man arbejde med turtagning og f.eks. illustrere det vha. en hånddukke, tale om hvad det har af betydning når man afbryder hinanden, snakke om god øjenkontakt osv

Lydlig opmærksomhed, eller fonologisk opmærksomhed, er evnen til at kunne tænke og tale om et ords form, samtidig med at man ser bort fra ordets indhold. Når man arbejder med fonologisk opmærksomhed, arbejder man altså med lydsiden af sproget. Det er en færdighed som er forbundet med børns udvikling af opfattelse og udtale af sproglydene (Clausen & Trecca, 2021)

Evnen til at kunne skelne mellem sproglyde er en vigtig forudsætning, når børn senere skal begynde læseindlæringen - særligt evnen til at kunne koble lyd og bogstaver sammen.

Al fonologisk opmærksomhed er ikke på samme niveau eller af samme sværhedsgrad. Mindre avanceret fonologisk opmærksomhed er f.eks. at kunne klappe stavelser, at identificere eller sige ord som rimer og sortere ord som starter med samme lyd. Mere avanceret fonologisk opmærksomhed kræver opmærksomhed på enkelte lyde i et ord – det som også kaldes fonemisk opmærksomhed.

Her er en række forslag til, hvordan I kan arbejde med den lydlige, fonologiske, opmærksomhed:

• Brug aktiviteter, hvor der arbejdes med sproget: Rim og remser, sange, sanglege, rytme mm. Leg med rim og remser understøtter også sprogmelodi og sprogrytme, samt fremhæve udtalen.
• Klap stavelser eller gå i takt til en sang
• Lad børnene sige, hvilke ord der rimer (“Hvilke ord rimer på ‘hus’?”) eller lyt til rim hvor den voksne undlader at sige det sidste ord, som børnene så skal finde og sige højt

Det er ikke kun et rigt ordforråd og gode grammatiske færdigheder, der sikrer vellykket kommunikation. Man skal også være i stand til at tilpasse sine ytringer til den man taler med og forstå andres intentioner i den specifikke samtale. Vanskeligheder med de kommunikative kompetencer, kan skyldes en række forskellige ting. Her er forslag til at understøtte barnets kommunikative kompetencer:

• Kommunikativt stærke børn indgår typisk i mange samtaler i løbet af en dag, fordi de ofte selv tager initiativ til at tale med andre. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet for de børn der har udfordringer med kommunikationen, eller som er meget stille. Disse børn har ligeså meget brug for at indgå i mange daglige interaktioner - vær derfor opmærksom på, hvor meget der samtales med hvert enkelt barn.
• Hvis et barn har svært ved at forstå reglerne for en samtale, f.eks. at lytte, turtagning osv., kan det være en god idé at understøtte samtaler med specifikke anvisninger: “Nu spørger jeg dig..”, “Nu siger jeg noget til dig..” eller “Nu skal du lytte til det jeg siger…” osv.
• Hvis et barn har svært ved at fastholde en samtale omkring et emne, springer i en fortælling og har svært ved at holde den røde tråd, er det vigtigt at barnet støttes og hjælpes tilbage på sporet. Her kan det være relevant at spørge ind og eventuelt gentage, så strukturen og forløbet bliver tydeligt: ”Nå, først gjorde du det, så skete der det, og så til sidst…”
• Hvis barnet har svært ved at tage initiativ til samtale, eller har svært ved på en hensigtsmæssig måde at skabe kontakt til andre børn, kan det være en god idé at guide barnet og eventuelt give barnet replikker, som er hensigtsmæssige: “Du må gerne gå hen og spørge X om …”, “Skal vi lege?”, “Hvad laver du?”

Kommunens dagtilbud har mulighed for at lave en sprogvurdering allerede fra 2 års alderen, hvis de eller forældrene, er bekymrede for barnets sproglige udvikling. Til formålet anvendes  Børne- og Undervisningsministeriets sprogvurderingsmateriale, som understøttes af Rambøll’s IT-platform.

En lille gruppe af børn har brug for særlig støtte, enten fordi de har en forsinket eller afvigende sprogudvikling. Nogle børn er forsinkede i deres generelle udvikling, f.eks. pga. manglende stimulering, mens andre børn er forsinkede inden for bestemte aspekter af sproget. F.eks. kan de have svært ved at udtale sproglydene, og dermed gøre sig forståelige, eller de kan have vanskeligheder med at tilegne sig de regler der strukturerer sproget.

Hvis du er bekymret for et barns sproglige udvikling, er det en god idé at opfordre forældre til at få barnets hørelse undersøgt hos en øre-næse-halslæge. I samarbejde med forældrene bør der desuden tages kontakt til en logopæd fra PPR hurtigst muligt, da disse kan være med til at vurdere, hvad det næste relevante tiltag bør være

Gratis materiale - Lotte Salling  (”Leg sproget frem” anbefales)

Læsning begynder i barnevognen

Hjælp dit barn godt i gang med sproget.

Sproget er en gave fra mor og far. Flersprogede børn.

Sprogpakken