Sommerhus som helårsbolig

Hvis du ønsker at anvende dit sommerhus eller fritidshus som helårsbolig, kan det kræve forskellige tilladelser. Det kan du læse om her.
Billede af et nyopført sommerhus

Hvis du vil bo i dit sommerhus hele året, gælder der forskellige regler, alt efter hvor i kommunen sommerhuset ligger.

Som udgangspunkt må sommerhuse, der ligger i et sommerhusområde, ikke benyttes til overnatning i perioden fra 1. november til 1. marts, bortset fra kortvarige ferieophold, weekends og lign.

Dispensation
Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse jf. planloven.

  • Dispensationen er personlig og gælder kun for ét vinterhalvår
  • Der dispenseres kun for personer, der er aktivt boligsøgende
  • For at få dispensation, er det en forudsætning, at ansøgeren forud har undersøgt muligheden for at leje eller erhverve en helårsbolig
  • Sommerhuset skal være egnet til helårsbeboelse

Ansøgning om dispensation til midlertidig helårsbeboelse i sommerhuset fremsendes til Hedensted Kommune, Fritid & Fællesskab – Digital Post.

For nærmere oplysninger herom kontakt venligst Fritid & Fællesskab – tlf. 7975 5593.

Pensionisters ret til at benytte sommerhuset til helårsbeboelse

Pensionister der har eget et sommerhus i 1 år har ret til at benytte sommerhuset til helårsbeboelse.

Ved pensionist forstås:

  • er fyldt 65 år
  • er pensionistmodtager, der er fyldt 60 år
  • er førtidspensionist
  • er efterlønsmodtager
  • modtager fleksydelse

Retten er personlig og bortfalder ved ejerskifte.

Sommerhuset skal desuden være egnet til helårsbeboelse.

Flexbolig og sommerhus i landzone

Hvis du allerede har en flexboligtilladelse, må du gerne bruge dit hus til helårsbolig igen, uden at søge om det. Du skal blot huske at få det ændret hos BBR ved at sende en mail til BBR@Hedensted.dk

Når dit sommerhus ligger i landzone, kaldes det for en fritidsbolig. Du kan som udgangspunkt ikke bo hele året i dit fritidshus i landzone jf. planloven.
Find ud af om dit sommerhus ligger i landzone.

Kontakt

Miljø- Bygge- & Erhvervsservice

Tlf.: 79755605

Send e-mail