Udhuse og læskure på landet

Hvis du ønsker at opføre et læskur eller et udhus i landzone, så læs om hvad du skal være opmærksom på her.
To heste står og græsser på landet

Du skal søge om landzonetilladelse, hvis du ønsker f.eks. et læskur, udhus eller en garage, hvis:

  • Bygningen er større end 50 m2
  • Ikke er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom,
  • Bygningen opføres mere end 20 m fra de andre bygninger på ejendommen eller på den anden side af en vej
  • Tilbygges eksisterende bygninger, så de overstiger 50 m2.

Læs også ”Administrationsgrundlag for udhuse” som Udvalget for Teknik har vedtaget 8. november 2016.

Særligt for hobbylandbrug:

  • Hvis dit byggeri er til dyr f.eks. stald, læskur eller lignede, skal du i forbindelse med din ansøgning anmelde dit dyrehold til kommunen. Her kan du finde yderligere vejledning.
  • Når en bygning f.eks. en stald eller et læskur til dyr ikke er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, bliver læskuret betragtet som udhusareal.

Selvom byggeriet ikke kræver landzonetilladelse kan det kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer og en byggetilladelse. 

Har du brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning inden du indsender din ansøgning om landzonetilladelse, så læs mere på siden "Vil du vejledes i landzone?"

Kontakt

Miljø- Bygge- & Erhvervsservice

Tlf.: 79755605

Send e-mail