Forbrugsafgifter

Forbrugsafgifter er afgifter til renovation, vandafledning, statsafgifter og tømning af septiktanke.
Grøn skraldespand

Renovationsafgift

Renovation opkræves på ejendomsskattebilletten.

Renovationsafgift opkræves hos alle ejendomme med dagrenovationslignende affald.

Afgiften finansierer udgiften til indsamling, behandling og forbrænding m.m. af dagrenovationen. Afgiften er inklusiv den statslige affaldsafgift.

Affaldsbeholderen skal placeres ud til skel inden afhentningsdagen - med håndtaget/hjulene vendt ud mod vejen.

Beholderen kan mod et gebyr hentes inde på grunden, hvis betingelserne herfor er overholdt.

Få mere information om affaldsordningen

Vandafledningsafgift  opkræves af Hedensted Spildevand A/S

Vandafledning fra fælles kloaksystemer opkræves af Hedensted Spildevand A/S i marts og september.

Hedensted Spildevand A/S laver refusionsopgørelse og har derfor brug for oplysninger ved ejerskifte m.m.. Tlf. 70 23 57 66 – eller på mail.

Spildevandsafgift og statsafgift

Ejendomme uden for de kloakerede områder, der udleder spildevand, er pålagt en spildevandsafgift fra staten. Her kan du se Spildevandsafgiftsloven.

Ejendomme der forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment vandforsyningsanlæg, er pålagt en statsafgift fra staten. Du kan se mere i Vandafgiftsloven.

Disse afgifter opkræver Hedensted Spildevand A/S for staten.

Tømning af septiktanke

Tømningsordningen opkræves og administreres af Hedensted Spildevand A/S

Disse opkrævninger udsendes en gang årligt i maj til betaling i juni.

Yderligere oplysninger kan ses på Hedensted Spildevand.

Kontakt

Vækst, Teknik & Fællesskab

Tlf.: 79755000

Send e-mail til Vækst, Teknik & Fællesskab