‹ Tilbage

Hedensted bevarer 3. plads i ny erhvervsmåling

Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed er ændret efter Dansk Industris fusion med Dansk Byggeri. Ikke desto mindre bevarer Hedensted Kommunes sin placering som landets 3. bedste erhvervskommune.

Analysen ser på 10 kategorier, hvor Hedensted scorer en førsteplads indenfor uddannelse. Kategorien ”Overordnet erhvervsvenlighed” får en flot 2. plads, mens både ”Arbejdskraft”, ”Grøn udvikling” samt ”Skatter, gebyrer og erhvervsarealer” ligger som de 3. bedste.

Også ”Information og dialog med kommunen” scorer højt med en 4. plads, mens de resterende kategorier får en knap så høj placering. Det drejer sig om ”Brug af private leverandører” (13), ”Kommunal sagsbehandling” (18), ”Digitale rammer” (23) og sidst, men ikke mindst Infrastruktur og transport” med en 62. plads.

Læs mere i pressemeddelelsen