‹ Tilbage

Ny sorteringsguide på vej

Din gamle affaldsbeholder bliver snart tømt for sidste gang – og du skal i gang med at sortere mere, der hvor du bor. Der er en sorteringsguide på vej, som viser, hvordan du skal sortere dit affald.
Ny affaldssortering

Snart modtager du en sorteringsguide i din postkasse, så det bliver nemmere at sortere mere, der hvor du bor. I maj træder den nye affaldsordning i kraft. De nye beholdere er godt i gang med at blive leveret og spejderne har travlt med at dele poser ud til madaffald.

Den nye affaldsordning betyder, at du skal i gang med at sortere mere af dit affald. Allerede nu kan du downloade en digital sorteringsguide til din computer eller mobil på: hedensted.nemsortering.dk

I uge 16 kommer der en trykt sorteringsguide i postkassen – lige til at hænge op på køleskabet. I guiden kan du se, hvordan du skal sortere dit affald i de nye beholdere. Sorteringsguiden kommer i et omslag, så hold godt øje med din postkasse. Modtager du ikke guiden, fordi du har ”nej tak til reklamer og gratisaviser” kan du fra uge 16 hente en guide på rådhusene i Hedensted og Juelsminde samt i administrationshuset i Tørring og på vores genbrugsstationer. Bemærk det er kun hvis du har sagt nej tak til både reklamer og gratisaviser, at du ikke modtager en trykt sorteringsguide. 

Læs mere om den nye affaldsordning på www.viermed.dk
Her kan du også se, hvornår du får din gamle beholder tømt for sidste gang.