‹ Tilbage

Højt smittetal for corona

Smittetallet i Hedensted Kommune er steget. Kommunen følger udviklingen tæt, og vi opfordrer alle til at følge de nationale anbefalinger.
Corona virus

Vi har et højt smittetal i Hedensted Kommune lige nu. Incidenstallet er den 19. november på 233,5 svarende til 109 nye smittede de sidste syv dage.

Aldersmæssigt er smitten stadig meget spredt. Geografisk er den også spredt, dog med en tendens til koncentration af smittede i den vestlige del af kommunen.

Vi følger udviklingen tæt og er i daglig kontakt med Styrelsen for patientsikkerhed og beredskabsmyndighederne.

Vi vil meget gerne opfordre alle og særligt borgere i den vestlige del af kommunen til at følge regeringens anbefalinger om at

  • nedtone social aktivitet og følge forsamlingsforbuddet på 10 personer
  • følge de klassiske anbefalinger: Afstand, hygiejne, rengøring