‹ Tilbage

Udtynding af træer

Hedensted Kommune har lavet en udtynding af træerne langs Stjernevejen og andre steder i kommunen.
En idyllisk skov med træer og bund af blomster

Skovene er sidst tyndet for ca. 6 år siden. Tyndingen er kraftig for at opfylde flere ønsker. Vigtigst har det været, at skabe mere lys til skovbunden, så der bliver plads til en mere alsidig og tæt underskov, som er i gang, men som ville forsvinde igen, hvis bøgeskoven lukkede helt sammen i trækronerne. Det øger mulighederne for en mere alsidig biodiversitet.
For at skabe mere plads til dyr, svampe og insekter bliver der også efterladt nogle træbunker på stykket, som gavner svampe, biller og andre insekter. Resten bliver til brændselsflis i løbet af nogle måneder.

Samtidig har Hedensted Kommune gjort plads til den kommende elektrificering af banen Vejle-Aarhus. Det har samtidig skabt plads for en ny sti, som kommer til at slynge sig i gennem skoven og langs banen der, hvor skovstykket er meget smalt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til Vejdrift@Hedensted.dk