‹ Tilbage

Kom og mød Anders Agger

DR-journalisten Anders Agger er med, når Hedensted Kommune 15. januar indvier en ny Borgerbank. Det sker ved en lanceringsevent på Ulbækgård ved Daugård kl. 17.00-20.00.

I Borgerbanken inviteres borgerne med til at træffe politiske beslutninger. Målet er at gøre kommunen til det bedste sted at bo og drive virksomhed. Hvis den ambition skal lykkes, kræver det en målrettet, fælles indsats af borgere, virksomheder, foreninger og politikere.

For at gøre det både nemt og overskueligt at sikre alle størst mulig indflydelse har kommunen derfor etableret en Borgerbank og her oprettet en Fælleskonto, som borgerne kan sætte deres ideer og individuelle kompetencer ind på. Du kan læse meget mere om Borgerbanken her. Her kan du også tilmelde dig lanceringseventen med Anders Agger.