‹ Tilbage

Hedensted har landets laveste ledighed

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at Hedensted Kommune er den kommune i landet med den laveste ledighed.

Kun 2,6 procent af arbejdsstyrken i kommunen var uden beskæftigelse ved udgangen af 2017 mod 4,2 procent på landsplan.

Det er mange forskellige ting, som gør os til det sted i Danmark, hvor der er færrest uden job:

  • Et godt samarbejde mellem virksomheder og kommune gør, at vore ledige får job, når der rekrutteres til ledige jobs
  • De unge er gode til at komme i uddannelse eller job. Der er derfor meget få, som har behov for hjælp fra kommunen som 18 årige
  • Flere af vore flygtninge kommer i job
  • Der er fokus på, at sygemeldte ledige kommer i job, fremfor blot at blive raskmeldt til ny ledighed

Desuden er der et godt samarbejde på tværs omkring beskæftigelsesindsatsen, så det ikke blot er noget Jobcenteret tager sig af.

Et eksempel på det samarbejde er arrangementet "Mors dag i industrien", hvor Hedensted Erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen byder elever i 7. klasse og deres forældre indenfor hos tre lokale virksomheder. På den måde hjælper vi de unge med at vælge uddannelse og prøver at imødekomme den fremtidige efterspørgsel på arbejdskraft i industrien.