Affaldstjek.dk - Hvad kan det bruges til?

www.affaldstjek.dk er virksomhedens eget værktøj til at få tjek på sortering og bortskaffelse af affald.

Virksomheder har pligt til sortering
Alle virksomheder har pligt til at sikre, at det affald der er egnet til genanvendelse genanvendes. Derfor må affaldet ikke blandes med affald til forbrænding eller deponi.

Farligt affald skal sorteres for sig.

Affald, som virksomheden som minimum altid skal sortere for sig til genanvendelse:

  • Genanvendeligt PVC-affald
  • Genanvendeligt papir
  • Genanvendeligt pap
  • Genanvendeligt affald af glas, plast, metal og træ
  • Imprægneret træ
  • Farligt affald, herunder tomme spraydåser.

Virksomheder har også pligt til særskilt indsamling af dagrenovationslignende affald.

Hvorfor bruge affaldstjek.dk?

Det kan vise sig at være en økonomisk gevinst for virksomheden at tage et tjek på virksomhedens sortering og bortskaffelse af affald. Ved at sortere erhvervsaffaldet bedre kan der nemlig være gode penge at hente.

F.eks. er affald til forbrænding dyrt på grund af forbrændingsafgiften. En afgift der ikke skal betales for affald som genanvendes.

Langt de fleste virksomheder kan relativt let sortere papir og pap og måske også plast fra affaldet til forbrænding, så det i stedet for går til genanvendelse. Faktisk er der i Danmark regler om, at virksomheder skal sikre at papir, pap og plast sendes til genanvendelse.

Hvis pap, papir og plast sendes til genanvendelse reduceres mængden af affald til forbrænding, containeren kan være mindre, antallet af tømninger sættes ned og der spares penge.

På affaldstjek.dk kan I også finde nogle faktaark som beskriver, hvordan I skal håndtere følgende affaldsfraktioner:

Dagrenovationslignende affald
Farligt affald
Forbrændingsegnet affald
Elektrisk og elektronisk affald
Jern- og metalaffald herunder metalemballager
Pap og karton
Papir og produkter af papir
Plastaffald bortset fra plast af PVC
PVC – blød og hård
Imprægneret træ
Biler

I faktaarkene kan I desuden se eksempler på, hvilke typer affald der hører ind under de enkelte fraktioner.


For at lave et tjek skal du gå ind på www.affaldstjek.dk og gøre følgende:

1. Vælge Hedensted Kommune
2. Udfylde spørgeskemaet om affald online – det tager kun få minutter

Når I har udfyldt spørgeskemaet, kan I se resultatet af dit affaldstjek. Resultatet kan I bruge i arbejdet med at tjek på virksomhedens affald. Resultatet af affaldstjekket kan også vise, at virksomheden har tjek på affaldet.

Resultatet bliver ikke set eller gemt af Hedensted Kommune – det er udelukkende til virksomhedens eget brug. Der dog mulighed for, at I kan sende resultatet af tjekket til kommunen.

Hvis I ønsker hjælp til at få tjek på virksomhedens affald, kan I kontakte os på mail miljo@hedensted.dk.




Oprettet den 04.05.2011
Sidst redigeret den 05.10.2012 af Teknik & Miljø