Sagsbehandlingstider

I byggesagsafdelingen arbejder vi på at effektivisere sagsgangen og opfordrer samtidig ansøgere/anmeldere til at være omhyggelige med ansøgningsmaterialet.

De indkomne byggesager screenes og sorteres i "Straks" og "Afventer", således at de sager, der er fuldt belyst, behandles først; mens de sager, hvor vi skal rykke for supplerende materiale, må afvente ekspedition. Denne sortering vil medvirke til, at den reelle sagsbehandlingstid vil blive forkortet.

Nedenstående sagsbehandlingstider er således vejledende og er betingede af, at der er indsendt fyldestgørende ansøgnings-/anmeldelsesmateriale, og at byggeprojektet ikke kræver forudgående landzonetilladelse, dispensationer eller andre særlige godkendelser, (miljø/spildevand o.lign.). I tilfælde af at byggesagsafdelingen må rykke for supplerende materiale, vil byggesagen først blive behandlet iflg. den dato, hvor det supplerende materiale er modtaget.

Anmeldelsessager: ca. 2 uger

Nye enfamiliehuse og nye sommerhuse: ca. 1-6 uger

Industri, landbrug og øvrige erhvervsbyggesager: påbegyndes kort tid efter ansøgning, (såfremt de er fuldt belyst).

Byggetilladelser i øvrigt: p.t. omkring 12-15 uger, og der arbejdes på at få sagsbehandlingstiden reduceret til ca. 10 uger.

Det er ikke muligt at få forudgående grave-/støbetilladelse.

 




Oprettet den 02.01.2009
Sidst redigeret den 03.07.2009 af Teknisk Afdeling