Overordnet målsætning for Møllebo Aktivitetscenter.
Møllebos Aktivitetscenter er en kommunal institution, hvis hovedformål er at tilbyde meningsfyldte aktiviteter og samvær for pensionister og efterlønnere i en positiv atmosfære præget af glæde, omsorg og engagement. Vi gør os umage for at skabe nogle hyggelige rammer med et hjemligt præg med ”rum” til både svage og stærke brugere.
I forbindelse med tilrettelæggelse af de aktiviteterne, der foregår på Møllebo, bestræber vi os på at vise respekt for det enkelte menneskes behov, således at den enkelte så vidt muligt kan fortsætte det liv, som de hidtil har haft med vaner og interesser, måske med den hjælp, som vi som aktivitetspersonale kan tilbyde.
Vi vægter det sociale aspekt, således at den enkelte bruger føler sig værdsat i et fællesskab med andre ældre.
Vi har en bred af vifte af aktiviteter, hvoraf mange primært udføres af en stor gruppe
af frivillige hjælpere, som giver en hånd med både som undervisere, avisbude, kartoffelskrællere, praktisk hjælp ved arrangementer o.lign. Vi udgiver en avis ”Mølleboavisen” èn gang om måneden, der oplyser om aktiviteterne på Centret, madplan og andre informationer med særlig interesse.
Aktivitetstilbud på Møllebo Centret.
Som eksempler på en lang række tilbud kan nævnes: stofmaling, gymnastik, strikcafè, madlavning for mænd, sang, banko-spil, gåture med frivillige ”skubbere”, kortspil, fremstilling af kort o.lign., indkøbstur, fester, ture ud-i-det-blå, danseeftermiddage, foredrag, træværksted, gudstjeneste, aftenarrangementer med musik og anden underholdning, sofa-cykling m.m.
Vi har valgt at illustrere vores mange aktivitetstilbud ved hjælp af
fotos fra vores hverdag, som vi synes bedst beskriver, hvad vi står for på Møllebo Centret. Disse billeder vil jævnligt blive fornyet.