Socialpsykiatri

Socialpsykiatrien er et kommunalt tilbud om bostøtte, samvær, aktiviteter og beskæftigelse til borgere mellem 18 og 65 år med en sindslidelse.

Som sindslidende kan du være sikker på at;
· Vi møder dig med åbenhed og dialog som ligeværdige mennesker
· Vi arbejder ud fra de ressourcer, du er i besiddelse af
· Vi ikke træffer beslutninger om dig uden du selv er med
· Alle involverede tager et ansvar for at opnå den bedste løsning

Der er en indgang til socialpsykiatrien i Hedensted Kommune.
Visitationsteamet har telefontid alle hverdage imellem kl. 9-10 på telefon nr. 79 74 13 20, men på hverdage  kan der som regel træffes personale i administrationen og de 3 Væresteder hele dagen.

Hvilke opgaver har visitatorerne:

· Give råd og vejledning til sindslidende, pårørende og samarbejdspartnere
· Afklarer den sindslidendes helbredsmæssige, funktionsmæssige og sociale forhold
· Træffe afgørelse om, hvilke indsats, der kan bevilges
· Visitere til aktiviteter, beskæftigelse, bostøtte og botilbud
· Udarbejder § 141-handleplaner i samarbejde med den sindslidende
· Deltage i statusmøder på eksterne institutioner

Hvem kan henvende sig:

Alle borgere imellem 18-65 år med en sindslidelse, pårørende og samarbejdspartnere.
Målgruppen omfatter ikke personer hvis hovedproblem er misbrug af alkohol og / eller stoffer.

Hvilke tilbud har vi:

Væresteder
Sindslidende er velkomne til at bruge Kommunens 3 Væresteder uden visitation.
Værestederne er beliggende i Hedensted, Juelsminde og Tørring.

Værestederne er et sted man kan ”være”, det er et fristed hvor der ikke foregår behandling eller registrering.
Læs mere om værestederne


Bostøtte
Sindslidende med betydelig nedsat psykisk funktionsevne kan få tilbudt bostøtte i eget hjem.
Bostøtten ydes af en støtte-kontaktperson i et tidsafgrænset forløb. Antallet af støttetimer vurderes efter den enkeltes behov.

Bostøtte er praktisk, social og personlig støtte og kan eksempelvis bestå af ;

· Støtte til at få struktur i hverdagen
· Støtte til fastholdelse eller etablering af sociale relationer ( familie, fritid, arbejde)
· Støtte i forbindelse med kontakt til offentlige instanser
· Samtale


Målet med bostøtte er at gøre den sindslidende i stand til at mestre sit eget liv.

Boliger
I tilknytning til Hedensted Bo- og støttecenter er der 6 boliger beliggende i Kirkegade 7A, 8722 Hedensted.
Socialpsykiatrien visiterer desuden til 12 boliger på Marievej i Tørring, hvor der på længere sigt etableres et støttecenter.

Beskæftigelse
Vi tilbyder beskæftigelse til sindslidende som aktuelt ikke kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Vi fokuserer på den enkeltes ressourcer. Derfor er et arbejdstilbud altid individuelt tilrettelagt, både med hensyn til arbejdsopgaver og antallet af timer.
Læs mere om beskæftigelsestilbudene

Øvrige tilbud

Remisen
Er et rehabiliterings og sundhedskursus for de vanskeligt stillede sindslidende med livsrelaterede problematikker. Kurset handler om sund livsstil, livskvalitet, forebyggelse og livskraft.
For mere information kontakt projektleder Christina Ø. Andersen, tlf. 2138 6536.
læs mere i folderne " Viden om sundhed og livsstil for sindslidende" - til kursister.
og "Rehabilitering og sundhed for sindslindende" - til samabejdspartner.

Hedensted Akut Team
Er et tilbud fra Socialpsykiatrien i Hedensted Kommune om psykisk førstehjælp til alle.
Akutteamet - der står til rådighed ved telefonen - er professionelle, kompetente og erfarne socialmedarbejdere.

Hedensted Akut Team er et 3-årigt udviklingsprojekt, der finansieres af Indenrigs-og Socialministeriet.
Læs mere i folderen " Personlig krise?"


Børnegruppe
Er en samtalegruppe for børn og unge 8 - 17, om det at have en psykisk syg forælder.
For mere information kontakt en af de 3 gruppeledere:
Eva Rindom Jensen tlf. nr. 40 32 44 85, Lene Christensen tlf. nr. 51 22 09 28, Tine Aalbæk tlf. nr. 24 66 63 26.
Læs mere i folderen "Samtalegruppe for børn og unge 8 - 17, om at have en psykisk syg forælder."


Psyk Info

Der er indledt samarbejde med Psyk Info i Århus, som har oprettet en satelit i Hedensted by, som fremover vil være at finde i administrationsbygningen Nørrebrogade 6, 8722 Hedensted. Her vil der være pjecer og database til rådighed for den sindslidende, pårørende og personale.

Samarbejdsrelationer

Socialpsykiatrien er en del af Social Service og arbejder tæt sammen med familie- og handicapafdelingerne, senior service og jobcenteret.
Regionspsykiatrien har lokalkontor i Hedensted by, og hermed er der gode muligheder for et tæt samarbejde.




Oprettet den 04.12.2007
Sidst redigeret den 16.06.2010 af Social Service