Valgret
Byråd og Regionråd
Valgret har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen/regionen, og som herudover enten:
- har dansk indfødsret
- er statsborger i en af de øvrige medlemstater i Den Europæiske Union
- er statsborger i Island eller Norge eller
- uden afbrydelse har haft fast poæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen
Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, har ikke valgret.
Personer, der efter reglerne i Lov om Det Centrale Personregister opfylder betingelserne for at være tilmeldt folkeregistret i kommunen, anses for at have fast bopæl i kommunen/regionen, hvori kommunen er beliggende.
Folkeafstemning
Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i Folkeafstemningen. Efter grundlovens § 29 og Folketingsvalglovens § 1 har enhver valgret til Folketinget, der
- har dansk indfødsret (statsborgerskab)
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i Danmark
Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, har dog ikke valgret (tidligere kaldt "umyndiggjorte").
Valg til Europa-Parlamentet
Valgret har enhver, der på valgdagen har
- valgret til Folketinget (se under Folkeafstemning) eller
- har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den egentlige handleevne
- er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået aldren for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den egentlige handleevne
Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.
Oprettet den 24.10.2007
Sidst redigeret den 16.08.2009 af
Teknisk Afdeling