Forsikringsadministration

Forsikringsadministration


Alle henvendelser i Hedensted Kommune vedr. forsikringsmæssige spørgsmål, anmeldelse afskader, ændring af policer, rekvirering af anmeldelsesblanketter og/eller risikostyring skal ske til:

Forsikringskontoret, Klakring Stationsvej 5, 7130 Juelsminde

·  Øyvin Sandorff Forseth tlf.: 7975 5591
    mail: oeyvin.forseth@hedensted.dk

Nedenstående materiale er ikke uddybende - men kan give et hurtigt overblik overkommunens forsikringer og "hvad vi gør, når skaden er sket". For uddybende informationhenvises til de enkelte policer og/eller forsikringskontoret. Det er vigtigt; at du altid siger, at skaden anmeldes til forsikringen - men du må aldrig sige, at skaden er omfattet/dækket af forsikringen.

 

 

Ansvarsskade


Ansvarsforsikringen skal friholde kommunen for de økonomiske krav, der kan blive rejst som følge af erstatningsansvaret over for 3. mands person eller ting - derfor kan der heller ikke udbetales erstatning for en skade, man har forvoldt på egne/kommunes ting. Som udgangspunkt er kommunen erstatningsansvarlig, hvis skaden skyldes fejl eller forsømmelse fra kommunens/ansattes side. Forsikringen har en selvrisiko på minimum kr. 1.000 pr. skade.

Ved skade:

·  Anmeld skaden til forsikringskontoret

·  Forebyg, at lignende skader kan opstå

Bemærk: For at sikre en ensartet sagsbehandling og skabe overblik, skal forsikringsafdelingen altid involveres i afgørelsen, uanset om erstatningskravet er over eller under selvrisikoen.

 

 

Arbejdsskade


Alle ansatte i Hedensted Kommune er forsikret mod skader sket under arbejdet - men skader, der opstår i arbejdstiden, er ikke nødvendigvis arbejdsskader. Der skelnes mellem 2 typer arbejdsskader hhv. arbejdsulykker og erhvervssygdomme (dvs. skader opstået gennemlængere tids påvirkning fra arbejdet).

Ved arbejdsulykker:

·  Skaf læge-, krise- og/eller tandlægehjælp

·  Ved alvorlige ulykker kontaktes pårørende

·  Psykisk eller fysisk vold, der kræver læge-/krisehjælp, skal politianmeldes

·  Anmeld skaden på den "grønne anmeldelsesblanket", og den "lyserøde bagside" skal altid udfyldes (gem en kopi på arbejdspladsen). Hele anmeldelsen sendes til forsikringskontoret

·  Forebyg at lignende skader kan opstå

Ved brilleskader (briller er en protese og derfor omfattet af forsikringen):

·  Søg optiker

·  Anmeld skaden til forsikringskontoret

Ved erhvervssygdomme (=arbejdsbetingede lidelser):

·  Kontakt lægen som har pligt til at anmelde formodede og/eller konstaterede erhvervssygdomme

Forsikringskontoret varetager det forsikringsmæssige aspekt i forbindelse med arbejdsskader. Arbejdsskadeforsikringen omfatter ikke skadelidtes ejendele (f.eks. tøj, smykker, cykel), erstatning for svie og smerte og/eller tabt arbejdsfortjeneste - sådanne udgifter kan være omfattet af den generelle ansvarsforsikring, hvis skaden skyldes fejl eller forsømmelse fra anden side (kræver separat anmeldelse).

HR-afdelingen tager sig af det arbejdsmiljømæssige aspekt og kan inddrages i forebyggelsen.
For information og vejledning om "nærved-ulykker", sikkerhedsrunderinger, APV, APB, tjeklister mv. henvises til Arbejdsmiljøhåndbogen og/eller HR-afdelingen:

·  Henriette Petersen tlf.: 7579 5765 
  mail: henriette.petersen@hedensted.dk

·  Hanne Runge Graversen tlf.: 7579 5751
    mail: hanne.graversen@hedensted.dk

 

 

Autoskade


Ansvarsforsikringen skal lette kommunen for de økonomiske krav, der opstår, når der forårsages skade på 3. mands person eller ting. Kaskoforsikringen er en ikke-lovpligtig forsikring, som er tegnet for at opnå erstatning for de skader, der ikke erstattes af en modpart. Kaskoforsikringen har en selvrisiko på kr. 5.000 pr. skade.

Ved ulykker med flere involverede:

·  Få modpartens navn, adresse og forsikringsoplysninger

·  Anmeld skaden til forsikringskontoret

·  Kontakt værkstedet

Ved soloulykker eller med ukendt skadevolder:

 ·  Anmeld skaden til forsikringskontoret

·  Kontakt værkstedet

Bemærk: Alle skader skal indberettes til forsikringskontoret, uanset om skaden er over eller under selvrisikoen.

Bemærk: Ansatte, som benytter private biler til tjenestekørsel, bør sikre sig, at bilens forsikring også dækker i sådanne tilfælde, for iflg. Færdselsloven er det køretøjets ejer og bruger, der hæfter for køretøjet og er ansvarlig for de skader, der sker under kørslen. Den udbetalte kørselsgodtgørelse "dækker" således alle udgifter til kørslen - herunder benzin, slitage, forsikring og selvrisiko.

 

 

Børneulykke


Ulykkesforsikringen er ikke en lovpligtig forsikring og har en meget begrænset erstatningssum,hvorfor forældrene bør opfordres til at tegne private ulykkesforsikringer.

Ved ulykke:

·  Skaf læge-/tandlægehjælp

·  Kontakt forældrene

·  Anmeld skaden til forsikringskontoret

·  Forebyg at lignende skader kan opstå

Bemærk: Hvis et barn kommer til skade pga. fejl og forsømmelse fra institutionens/skolensside, er skaden omfattet af den almindelige ansvarsforsikring (kræver separat anmeldelse).


 

Indbrud/hærværk


Kommunen har fravalgt forsikringer, der dækker indbrud/hærværk, hvorfor sådanne skader er meget bekostelige for kommunen. Der er oprettet en central forsikringspulje til dækning af indbrud og hærværk, men det er politisk besluttet at indføre en intern selvrisiko på kr. 5.000 pr. skade (skoler dog kr. 10.000).

Ved indbrud/hærværk:

 ·  Anmeld skaden til politiet

·  Anmeld skaden til forsikringskontoret

·  Kontakt evt. håndværkere

Bemærk: Enkelte emner kan være omfattet af en all-risk forsikring, som dækker skaden.


Bemærk: Af hensyn til overblikket og vurdering af de økonomiske konsekvenser skal alleskader indberettes til forsikringskontoret.

Bemærk: Det anbefales kraftigt, at alle arbejdspladser intensiverer arbejdet med "fyraf-tenseftersyn". Hvis der skønnes behov for yderligere sikring af bygningen og/eller løsøre, så skal forsikringskontoret kontaktes.


 

Vand-, brand- og stormskader


Vand-, brand- og stormskader kan være omfattet af flere forsikringstyper; løsøreforsikring, bygningsbrandforsikring og husejerforsikring - men forsikringerne dækker kun hvis bygningen, hvor/hvori skaden er opstået, har støbt eller muret fundament.

·  Begræns skaden

·  Kontakt forsikringskontoret

·  Kontakt håndværkere (men afvent evt. taksator-besigtigelse inden udbedring påbegyndes)

Bemærk: Personale/elevers ejendele, der befinder sig på kommunens adresser, er som hovedregel ikke omfattet af kommunens forsikringer, da ejendelene er omfattet af medarbejderens/hjemmets private indboforsikring. Ligeledes er løsøre tilhørende beboere på plejecentre mv. heller ikke omfattet af kommunens forsikringer, idet beboernes stuer/hjem betragtes som selvstændige boliger med egen forsikringspligt. Hvis skaden skyldes fejl eller forsømmelse fra kommunens/ansattes side, så kan skaden være omfattet af den generelle ansvarsforsikring (kræver separat anmeldelse). Derudover har Hedensted Kommune flere andre forsikringstyper f.eks. rejseforsikring, lystbådsforsikring,  kriminalitetsforsikring, all-risk forsikring, entrepriseforsikring, bestyrelsesansvarsforsikring og forureningsforsikring - kontakt forsikringskontoret for at høre nærmere:

Forsikringskontoret, Klakring Stationsvej 5, 7130 Juelsminde

·  Øyvin Sandorff Forseth tlf.: 7975 5591
   mail: oeyvin.forseth@hedensted.dk

 

 

 




Oprettet den 02.08.2007
Sidst redigeret den 18.02.2009 af Teknisk Afdeling