Hedensted kommune har pasningsgaranti og søger løbende at tilpasse behovet for pladser i dagpleje og børnehaver. Det betyder, at alle forældre, der ønsker en plads til deres barn, får en plads tilbudt indenfor 3 måneder fra opskrivnings/ tilflytningsdatoen.
Pasningsgarantien omfatter dagplejen, integrerede institutioner og børnehaver. Pasningsgarantien giver ikke ret til en plads i et bestemt dagtilbud, men alene ret til et tilbud inden for eget eller nærmeste skoledistrikt.
Som noget nyt er det nu muligt at tilbyde alle forældre – også i Hedenstedområdet – at opskrive deres barn/ børn på venteliste allerede fra barnets fødsel til både børnehaver, men især til småbørnsgrupperne i daginstitutionerne Tusindfryd og Lykkebo i Hedensted.
Nærmere oplysning kan fås ved henvendelse til Pladsanvisningen, Klakring Stationsvej 5, Juelsminde på tlf. 7975 5246, 7959 5248, 7975 5249 eller 7975 5260
Mandag – onsdag kl. 12.30 – 15.00
Torsdag kl. 12.30 – 17.00
Fredag kl. 9.00 – 12.00
Med venlig hilsen
Dagpasningsafdelingen