Økonomisk kompensation

Som forældre til et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse kan man søge om dækning af  nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år.

Eksempler på udgifter kan være medicinudgifter, transport i forbindelse med sygehusindlæggelser og lignende.

Forældre til handicappede børn har endvidere mulighed for at søge tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt at passe barnet i hjemmet eller eksempelvis ved barnets sygehusindlæggelser, hvor en forældre er medindskrevet.

Voksne mellem 18 og 65/67 år, der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan  få dækket  nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
 Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsnedsættelse og ikke kan dækkes  efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i Lov om Social Service.

Du er ikke berettiget til at få dækket dine merudgifter, hvis du modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, medmindre du har bevilget en personlig hjælpeordning efter Lov om Social Service  § 96.

Ansøgning:
Ansøgning rettes til  handicapafdelingen på tlf. 79 75 50 00
Ansøgningsskema for merudgift §41 og Ansøgningsskema for tabt arbejdsfortjeneste §42




Oprettet den 11.12.2006
Sidst redigeret den 16.06.2010 af Social Service