Børneydelser

Billede af familie - børnefamilieydelse
Børnefamilieydelse

For 2010 udgør satserne pr. barn pr. kvartal:

0. år - 2. år  4.247 kr.
3. år - 6. år  3.362 kr.
7. år - 17.år 2.645 kr.



Ydelsen udbetales til alle børn under 18 år - uanset forældrenes indtægt. Ydelsen bliver normalt udbetalt til moderen uden ansøgning. Alle andre skal søge ydelsen første gang. Ydelsen udbetales første gang i kvartalet efter barnets fødsel.

I henhold til lovændring af 6. december 2005 stopper udbetalingen den dag barnet fylder 18 år, dvs. at der i det sidste kvartal bliver udbetalt forholdsmæssig andel af kvartalets ydelse.
Børnetilskud vil fortsat blive udbetalt for hele det kvartal, hvori barnet fylder 18 år.

Ordinært børnetilskud

1217,00 kr. pr. barn - udbetales til børn af reelt enlige forsørgere efter ansøgning samt til børn af pensionistægtepar/samlevende pensionister. Tilskuddet udbetales ikke til pensionister, der efter 1/1-2003 er tilkendt førtidspension.

Ekstra børnetilskud

1239,00 kr.  - udbetales til enlige forsørgere, der får ordinært tilskud, har andel i forældremyndigheden og har barnet/børnene hos sig. Der ydes kun ét tilskud uanset antal børn.

 Særligt børnetilskud

3108,00kr. pr. barn - udbetales til børn af forældre, hvor den ene af forældrene modtager folkepension eller førtidspension tildelt efter reglerne før 1/1-2003. Dette tilskud bliver indtægtsreguleret. Der kan ikke samtidig modtages underholdsbidrag til barnet/børnene.
3510,00 kr. pr. barn - udbetales til børn, hvor kun èn af barnets forældre lever samt til børn af forældre, der begge modtager folkepension eller førtidspension tildelt efter reglerne før 1/1-2003. For pensionister bliver dette tilskud indtægtsreguleret.

Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre

Tilskuddet udbetales efter ansøgning. Uddannelsen skal være SU-berettigende eller berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Tilskuddet er indkomstafhængigt og kan højst pr. kvartal udgøre 1.597,00 kr.

Enlige forsørgere, der er berettiget til tillægsstipendium, vil fra 1/1-2005 ikke samtidig være berettiget til særligt børnetilskud som uddannelsessøgende.

Flerbørnstilskud (tvillinger, trillinger mv.)

Udbetales med 2.006,00 kr. til det andet, tredje mv. fødte barn i alderen 0.- 6. år.



Billede af penge - børnefamilieydelse
Dispositionsdato - Børnefam.ydelse, ordinært, ekstra og særligt børnetilskud samt flerbørnstilskud

Tilskuddet/ydelsen er til rådighed på modtagerens NEMKONTO den 20. i udbetalingsmåneden. Beløbene reguleres hvert år i januar.



Adoptionstilskud

Til forældre, der adopterer et udenlandsk barn, udbetales et engangsbeløb. Det er en betingelse, at adoptionen er formidlet af en af de organisationer, der er godkendt af Justitsministeriet.
Tilskuddet skal søges, og det udbetales, når det attesteres, at barnet er ankommet til Danmark.
Beløbet er 46.214,00 kr.

Underholdsbidrag

Underholdsbidraget udgør pr. barn kr. 1.170,00 om måneden. Dette beløb deles op i et grundbeløb på kr. 1.036,00 (som er fradragsberettiget for bidragspligtige), og et tillæg på kr. 134,00.
Beløbet er til rådighed 1. hverdag efter forfaldsdatoen.

Bemærk
Børnefamilieydelse, der ikke er udbetalt i én af  de nævnte fire måneder pga. fødsel, flytning m.m., bliver udbetalt en måned efter de fire faste udbetalingsmåneder.
SKAT udsender kun meddelsesbreve til ydelsesmodtageren det første kvartal efter en ændring.
Vedrørende modregning af dagsinstitutionsrestance i børnefamilieydelse henvises til SKAT, tlf. 72 22 18 18.

Du har pligt til at underrette Borgerservice om enhver ændring i dine personlige forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne. Hvis du tilsidesætter underretningspligten, skal du tilbagebetale uretmæssigt udbetalte beløb. Du er velkommen til at henvende dig til Borgerservice, tlf. 79 75 50 00, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Med venlig hilsen

Borgerservice





Oprettet den 19.11.2006
Sidst redigeret den 10.12.2009 af Borgerservice