Ungdommens Uddannelsesvejledning - UU Horsens Hedensted - et regionalt kompetence- og udviklingscenter for vejledning
Om UU Horsens Hedensted
UU Horsens Hedensted er et fælles vejledningscenter for Horsens og Hedensted Kommuner.
UU Horsens Hedensted er ansvarlig for vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv for unge op til 25 år i de 7 kommuner og er en institutionsuafhængig vejledningsenhed. Det betyder, at når eleverne skal have samtaler med en vejleder, i erhvervspraktik, på præsentationskurser, i brobygning etc., så er det UU Horsens Hedensted, der formidler og koordinerer.
UU Horsens Hedensted er ansvarlig for at tage kontakt til unge 16-18-årige, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, og som har brug for vejledning om uddannelse og erhverv samt brug for hjælp til udarbejdelse af en uddannelsesplan. Ligeledes vil UU vejlede unge 19-24-årige om valg af ungdomsuddannelse, hvis de henvender sig herom.
UU Horsens Hedensted samarbejder med regionens folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsliv, organisationer, andre vejledningsordninger m.fl. for at sikre en sammenhængende og kvalificeret vejledning.
UU Horsens Hedensted har valgt en decentral organisation, hvilket betyder, at mange vejledningssøgende i folkeskolen og i ungdomsvejledningen fortsat vil møde den kendte vejleder i sit lokalområde.
Vejledningen i UU omfatter
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv
vejledning i udarbejdelse af uddannelsesplan
vejledningsaktiviteter
andre valgforberedende tilbud
Hvem kan få vejledning?
UU tilbyder personlig vejledning til
elever i folkeskolens 6. - 10. klasse
unge under 19 år med bopæl i kommunerne, som er i en utilfredsstillende situation, hvad angår vejledning, uddannelse eller beskæftigelse
unge i alderen 19 - 25 år med bopæl i kommunerne, som selv henvender sig til UU
Overordnede formål med UU
sikre bedre kvalitet og sammenhæng i vejledningen
· styrke elevernes kompetence til at udarbejde en realistisk uddannelsesplan
· begrænse frafald på ungdomsuddannelserne
· styrke det tværsektorielle samarbejde
· lave en mere målrettet vejledning for unge med særlige vejledningsbehov
· sikre en sektoruafhængig vejledning
· fremme åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne
· fremme innovation og iværksætteri
Kontakt:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til en UU-vejleder i kommunen/på skolen eller hos UU Horsens Hedensteds centrale kontor på tlf. 76 29 30 80 eller på UU Horsens Hedensteds hjemmeside www.uuhorsenshedensted.dk