Hegnsyn

Naboskab

Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag.

Hvad er et hegn?

Begæring  om hegnsyn

I første omgang bør naboer prøve at lave en aftale eller et forlig om det hegn, de er uenige om. Hvis det ikke er muligt, kan man skrive til hegnsynet og bede om at få foretaget et hegnsyn.

Begæringen skal indeholde oplysninger om:

  • Navn
  • Adresse
  • Matrikelnummer
  • Hvem og hvad man klager over
  • Hvilket resultat, man ønsker at opnå

Begæring om hegnsyn skal sendes til:

Hegnsynet for Hedensted Kommune
Hedensted Rådhus
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted

Har du spørgsmål?

Telefonisk kontakt i tilfælde af spørgsmål m.v. skal ske til hegnsynets sekretariat via kommunens hovednummer 79 75 50 00.

Medlemmerne af hegnsynet skal kunne træffe en upartisk afgørelse.  Derfor kan hegnsynets medlemmer ikke kontaktes direkte.

Hvordan foregår et hegnsyn?

Når man har klaget over et hegn, kommer det lokale hegnsyn på besøg og ser på sagen. Hegnsynet er uafhængigt og består af tre personer, der er udpeget af kommunen. Hegnsynet vil forsøge at få naboerne til at blive enige. Hvis det ikke lykkes, afgør hegnsynet sagen.

Hvad koster det?

Et hegnsyn koster 1125 kr., og det vil som regel være den person, der taber sagen, som skal betale for hegnsynet.




Oprettet den 21.09.2006
Sidst redigeret den 12.04.2010 af Intern Service