I henhold til Servicelovens § 18 har Kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune afsat en pulje til frivillig socialt arbejde.
Puljen kan søges af frivillige sociale organisationer, foreninger og enkeltpersoner og ydes som udgangspunkt til det frivillige sociale arbejde, der yder en personlig målrettet tilbud til gavn for borgerne i kommunen.
Det overordnede formål for frivillighedspolitikken i Hedensted Kommune er:
- At udbygge og forbedre samarbejdet med det frivillige foreningsliv på det sociale område i Hedensted Kommune.
- At medvirke til at styrke de sociale netværk samt forebygge sociale problemers opståen.
- Fortsat at sikre den professionelle indsats og behandling på det sociale område, men hjælpe de frivillige organisationer i deres indsats for at styrke personlige kontakter og medmenneskelig omsorg. Dette sker i erkendelse af at det frivillige arbejde i form og organisation har mulighed for at skabe en kontaktform, som ellers kan være vanskelig at etablere for Kommunen.
- At være med til at sikre, at indsatsen for at afhjælpe sociale problemer gøres til et bredt samfundsmæssigt ansvar, der ikke alene påhviler det offentlige
- At styrke frivillige sociale aktiviteter der er lokalt forankrede
- At styrke frivillige sociale aktiviteter som har forebyggende karakter
Det er centralt for Kommunen, at man opretholder respekten for de frivillige foreningers egenart og selvstændige styring af deres aktiviteter.
Der vil 1 gang om året blive annonceret i den lokale presse vedr. muligheden for at ansøge om disse midler. Se vejledning
Ansøgningsskema findes på denne side. Som det fremgår af skemaet skal ansøgningen indeholde en nærmere beskrivelse af det frivillige arbejde og de opgaver tilskuddet ønskes anvendt til. Herunder en beskrivelse af målgruppe, en kort beskrivelse af foreningen og økonomien i projektet.
Støtten ydes principielt til dækning af de frivilliges direkte og personlige udgifter, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Herunder fortrinsvis til udgifter som kontorhold (telefon, porto m.v.), lokaleleje, kørselsgodtgørelse, transport og lignende.
Ansøgere må være forberedt på efterfølgende at kunne fremlægge et revideret regnskab, som kan dokumentere for anvendelsen af det bevilgede tilskud.
Ansøgning sendes til:
Social Service
Hedensted Kommune
Løsningsvej 30
8722 Hedensted
Lovgrundlag
Tilskud til frivilligt socialt arbejde bygger på Servicelovens § 18:
§ 18 Kommunen samarbejder med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2 Kommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt social arbejde.
Stk. 3 Rammerne for samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune.
Stk. 4 Socialministeriet fastsætter regningslinier for kommunens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinier for den centrale opfølgning.
Kontakt
Vil du vide mere - kontakt:
Social Service
Susanne Astrup Laursen
Tlf. nr. 79 75 53 30
Mail: susanne.laursen@hedensted.dk